Skip to content
Gå til Yoga hos FOF

Yin yoga+

Yin yoga+

– Ro med et energisk twist!

Træd ind i et rum af dyb ro, langsomhed og nærvær – men med lidt ekstra gnist! 

Yin Yoga+ er yin yoga, som du kender det: dybe stræk, blide stillinger og tid til fordybelse. Men vi tilføjer et strejf af energi – små dynamiske elementer og bevidst åndedræt, der vækker kroppen og giver liv til sindet.
Vi holder pauser (rebounds) i kortere tid og stillingerne vil være af de mere intense som fx Dragen og Svanen.
Der er stadig tale om en yin-klasse, hvor vi fokuserer på ro og nærvær - bare med en smule mere flow.

Klassen starter med åndedrætsbevidsthed og slutter med afspænding og kropsscanning.

Kurset er for dig, der elsker yin, men også gerne vil mærke lidt mere puls og flow undervejs. Perfekt til at balancere både krop og nervesystem – og gå herfra med ro i sjælen og glød i kinderne.