Skip to content

Alle aktiviteter i FOF Sydøst er sat i bero indtil videre. Vi er klar igen, når myndighederne melder ud, at det igen er forsvarligt. Vi glæder os til foråret!

Motion og træning i FOF

Motion og sundhed

Motion og sundhed

Kom i form med motion hos FOF Sydøst
Gør noget godt for din krop, og dyrk motion hos FOF SYDØST. Vi tilbyder forskellige motionshold, alt efter om du er mere til fysisk træning eller yoga. Du kan læse mere om vores kurser i motion nedenfor.

Træn med på et af vores mange motionshold
FOF Sydøst tilbyder hver sæson forskellige former for motion og træning. Igen i år har vi SMART training, som vi nu tilbyder i og Faxe Ladeplads. Vi tilbyder både motionshold hvor der vil er mere hård fysisk træning, samt blidere og mere skånsom motion. Du kan dyrke alsidigt motion på bevægelseshold samt yoga, pilates og Gyrokinesis. På vores hold arbejder vi med at styrke musklerne og kroppen, samtidig med at du får pulsen op. På vores Yoga, Pilates og Gyrokinesis hold vil vi arbejde med at træne og strække muskler og led, samtidig med at der kan arbejdes med afspænding og meditation. Her vil koncentration og fordybelse gå hånd i hånd med fysisk træning. Hvis du er mand, tilbyder vi også motion for mænd, og yoga for mænd. 

Hvis du elsker vand, har FOF mange former for vandgymnastik bland andet XXXL hold. Vi arbejder med bevægelse i vand, både for dem der ønsker en mere fysisk krævende træning og dem, der ønsker skånsom vandgymnastik. I Vordingborg er der varmtvandstræning. 

I FOF Sydøst går vi ind for, at alle skal kunne dyrke motion. Vi har derfor motionshold for enhver smag, og der vil også være et til dig.

Hensynstagende motion - skånsom motion
Hvis du har brug for skånsom motion, hvis du har gigt, eller har andre fysiske udfordringer så har FOF Sydøst også mindre motionshold. Vi har fysioterapeutisk træning i Stege og Vordingborg. Der vil her blive taget hensyn til din situation, og træningen vil blive tilpasset dine behov. Det samme gælder hvis du er nybagt mor, så har vi efterfødselstræning i Nykøbing og Haslev. Vores kyndige underviser vil tage hånd om den enkelte, og sikre at du for det optimale ud af træningen. Til den vordende mor er der motion for gravide i Nykøbing F. 

Hvor kan jeg dyrke motion med FOF Sydøst?

Du kan dyrke motion i en lang række byer på Sydsjælland og Lolland Falster. Vi tilbyder motion i Nykøbing Falster, Vordingborg, Haslev, Fakse, Rønnede, Præstø, Stubbekøbing, Stege, Sakskøbing, Eskilstrup, Holeby og Rødby.
Du kan se vores aktuelle kurser i motion her på siden. Hvis du har spørgsmål til vores motionshold, så kontakt os på tlf. 30745671