Skip to content
Efterfødselstræning og efterfødselsgymnastik i FOF

Efterfødseltræning

Efterfødseltræning

På dette kursus er mor i fokus. Vi laver øvelser der giver kroppen, der har født, muligheden for at finde sig selv igen. Et tilbud hvor du i selskab med andre mødre stille og rolig får styrken tilbage i kroppen. Vi laver øvelser der løsner de ømme skuldre og styrker musklerne især i mave, ryg og bækkenbund. Vi udfordrer konditionen og arbejder på at finde balancen i kroppen igen. Baby er meget velkommen og er med når det giver mening. Der er plads til at amme, vugge osv. efter babys behov eller baby kan sove i barnevognen lige udenfor vinduerne. Du kan starte 4-6 uger efter fødslen hvis du føler dig klar. Medbring tæppe mm til barnet og drikkevand til dig selv.
I Nykøbing F er underviseren uddannet fysioterapeut.
Selvom holdene er begyndt, kan du være med, og betale forholdsmæssigt for deltagelsen.