Skip to content

Eksklusiv tur til det lollandske Paradis

Tag på udflugt til det lollandske paradis - hvor vi både besøger Frederiksdal Gods, der er særlig kendt for den prisbelønnede kirsebærvin, og tager videre til Pederstrup Herregard, hvor vi bliver budt velkommen i det historiske herskabsliv på Reventlow Museet. Det bliver en oplevelsestur fyldt med verdensklasse vin, kultur og historiske oplevelser, og ikke mindst en dejlig frokost, kaffe og kage. 

Program for udflugt til det lollandske paradis

Mødested: Frederiksdal Gods

10.30-12.30 Frederiksdal – rundvisning og vinsmagning
Frederiksdal Gods er et dansk vinslot med alt, hvad der hører til af atmosfære og stemning. Her produceres dansk kvalitetsvin i verdensklasse på det unikke Stevnskirsebær - udelukkende fra godsets egne plantager, hvor kvalitet og lokale råvarer er i højsæde. En rundvisning hos Frederiksdal Kirsebærvin byder både på en tur i plantagen og rundt i Vineriet - selvfølgelig med smagsprøver af den prisbelønnede vin.
13.00-13.45 Frokost Reventlow-Museet Pederstrup - inkl. en vand/øl/vin
13.45-14.45 Rundvisning Pederstrup
På Reventlow Museet bydes vi velkommen af en guide i historisk dragt, som gør oplevelsen til noget ganske særligt og meget levende. Vi inviteres helt ind i herskabslivet og hverdagen hos familien Reventlow, som udover statsministeren C.D.F. Reventlow og hans familie med 12 børn, også talte tjenestefolk og kokkepiger. En rundvisning i stuerne på Reventlow Museet giver et levende indblik i den historiske hverdag. Mærk duften af chokolade, når I træder ind i fødselsdagsfesten for barnebarnet Eduard. Mød familien på portrætter skabt af berømte kunstnere som Jens Juel og Bertel Thorvaldsen. Gå på opdagelse i statsministerens skuffe med hans elefantorden og lommeur. Og lad tankerne og fantasien få frit løb på en tur gennem den smukke park.
14.45 -15.30 Kaffe med kage i Kongesalen

Prisen er inkl. entre, rundvisning, frokost inkl. en genstand samt kaffe med kage. 

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 27.04.2022 10:30-15:30