Skip to content
Fuglsang Kunstmuseum

Frejlev skov & Fuglsang Kunstmuseum

Mødested: Enghavevej ved skovvej i Frejlev skov
Kl. 10.00 - 11.00 Historiker Marie Brinch er guide på vandringen i Frejlev Skov, som  er usædvanlig rig på oldtidsminder. Fra sten- og bronzealderen findes over 100 gravhøje. Skoven rummer bl.a. 5 jættestuer, 9 langdysser, 4 runddysser og flere stenkredse. Der er over 30 bautasten i skoven samt sten med helleristninger og skåltegn.
Kl. 12.00 Frokost på Fuglsang Kunstmuseum inkl. en vand/vin/øl
Kl. 13.00 Rundvisning på Fuglsang
Ingemann Andersen mellem Danmark og Italien

Med ca. 100 værker sætter udstillingen spot på den lollandske billedkunstner Ingemann Andersen (1929-2017). Andersen voksede op på landet på Lolland, men flyttede til København, hvor han uddannede sig på kunstakademiet i 1950’erne. I 1966 fik han ophold på klosterrefugiet San Cataldo ved Amalfikysten.
Det ændrede hans livsbane, fordi han her mødte sin kommende hustru, stedets værtinde, og de følgende tre årtier levede parret derfor i Syditalien det meste af året, mens vintrene blev tilbragt på Lolland.
Ingemann Andersens fremstillinger af især de omgivende landskaber, men også mennesker og arkitektur udfoldede sig i maleri, tegning, skulptur, mosaik og grafik, og hovedtemaet er vekselvirkningen mellem den flade hjemstavn og det bjergrige udland, det sansede og det erindrede.
Kl. 14.30 Kaffe med kage på Fuglsang Kunstmuseum

Prisen er inkl. entre, rundvisninger, frokost inkl. en genstand samt kaffe med kage.