Skip to content
Rundvisning på Krenkerup med ølsmagning

Krenkerup rundvisning

Øl fra jord til bord. Krenkerup Bryggeri slår dørene op og inviterer indenfor til en rundvisning i de allerhelligste øl-gemakker. Her vil du opleve, hvordan bryggeriets anerkendte kvalitetsøl bliver til. Vi får et indblik i brygprocessen fra humle til flaske, og ikke mindst hvordan øllet får den helt særlige karakter. Der brygges øl på byg fra egne marker, og i det hele taget anvendes rene råvarer uden tilsætningsstoffer - andet end bryggerens passion.   

Øllet bliver brygget på det topmoderne bryggeri, der er integreret i de smukke, historiske rammer på Krenkerup Gods. Efter rundvisningen slutter vi af med en let anretning, der naturligvis bliver akkompagneret af særlig udvalgt øl fra Krenkerup Bryggeris sortiment.