Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev her
Caminoen og tapas i Stouby

Caminoen og Tapas

Caminoen og Tapas

For 25 år siden tog Eva Michaelsen de første skridt på Caminoen i Spanien. Det er siden blevet til mange tusinde kilometer ad forskellige pilgrimsveje i både Spanien og Portugal. En passion og en indre rejse, der fortsætter og ikke har til hensigt at stoppe. En vedvarende inspirationskilde, der taler til noget grundlæggende og dybt i os alle.

-Hvad giver pilgrimslivet på den lange bane?
-Hvordan kan du integrere Caminoen i din hverdag?

Foredraget giver en grundig indføring i pilgrimslivets fantastiske muligheder med erfaringer og fortællinger fra rejserne, ligesom det er krydret med masser af inspiration, billeder og praktiske råd.
Langsomheden og det enkle liv, mødet med sig selv og egne grænser samt fællesskab uden hverdagens masker er blot nogle af de oplevelser, der møder én på vejen. 

Efter foredraget serveres der lækker tapas fra Skov´s mad og herefter vil der være tid til spørgsmål og dialog med Eva.

Prisen er inkl. foredrag og tapasanretning. Drikkevarer købes i caféen.