Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev
Hamp planter og CBD olie

Hamp mod smerterne bragte mening til livet

Hamp mod smerterne bragte mening til livet

Vi har altid fået at vide, at hamp er et euforiserende stof, som vi skal holde os væk fra. Flere og flere, især kræftpatienter, begynder dog at se positivt på hampens smertelindrende og helende effekt. Men er det en god ide at legalisere hamp eller CBD-olie?

Finn Nielsen fortæller i dette foredrag om, hvordan CBD Olie har hjulpet ham tilbage til en tilværelse med meget mere mening og hvorfor han vil anbefale alle at have et mere åbent syn på brugen af hamp og CBD-olie til smertelindring.

FRA SMERTEHELVED TIL SMERTEFRI

Selv beskriver Finn Nielsen sin barndom som fantastisk. Han voksede op i 1960’erne og 70’ernes Danmark, hvor det med at få en uddannelse ikke var så vigtigt. Igennem årene har han haft mange jobs og det har sat sine spor.

Da han i 2010 havde været i gang som selvstændig biavler, kunne han lige akkurat leve af sin hobby, men så begyndte kroppen at sige stop. Finn håber, det går væk af sig selv, men smerten tager til i begge skuldre og snart finder han sig selv tage smertestillende hver dag for at kunne komme igennem arbejdsdagene. Det bliver værre og snart går det ud over søvnen og til sidst hans arbejde som biavler. Selv ikke en operation kunne hjælpe Finn og han ser ikke anden udvej, end at sælge sine elskede bier.

I 2018 finder Finn Nielsen CBD-olie. Det gør en kæmpe forskel for ham og selv nætterne bliver bedre. I 2020 finder han en fuldspektret CBD-olie, som hjalp ham til, at han i dag kan kalde sig smertefri.

HAMP OG MILJØET

Foruden at have en positiv effekt på Finn Nielsens eget liv, mener han også, at det har en positiv effekt på miljøet. Noget, han erfarede efter et møde med klima-aktivist og rejsende fotograf Maren Krings i 2018. Hun forklarede om hamp og dens virkning på miljøet og på kroppen. Finn gik fra at være meget kritisk overfor hamp og CBD-olie til nu at være stor fortaler for det. Ifølge Finn har hamp en stor evne til at rense jorden, der hvor den vokser. Desuden behøver den ikke kemikalier for at gro og som mange andre planter, så lever den af CO2. Der kan laves over 50,000 forskellige produkter af hamp og nogle af de produkter er med til at gøre Finn smertefri.

Kom og hør ham fortælle om hamp, hvordan det har gjort ham smertefri og hvilke positive effekter, han mener, det har på klimaet. Foredraget er udbudt uden for folkeoplysningsloven.