Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev her

1800 - tallets billedkunst i Europa

1800 - tallets billedkunst i Europa

Søgen efter myte og fortælling  

Kan der holdes liv i de mange historier, som traditionens kunst har fortalt om igen og igen? Det kan være antikke myter som om Apollon og Daphne. Det kan være kristne myter som om St. Sebastian eller St. Georg. Det kan være historierne, der er kommet fra den store litteratur, som Goethes Faust og Shakespeares Hamlet. Det var mange kunstnere dybt optaget af gennem 1800-tallet samtidig med at det var svært. Mytestoffet kunne smuldre mellem malerpenslerne, hvis det ikke hang sammen med den aktuelle virkelighed.

Men de store kunstnere har fat i eksistensen. Det gløder og brager hos Ingres, Delacroix og Dante Gabriel Rossetti. Foredragsrækken vil også give et indblik i de forskellige udviklinger i billedsproget gennem 1800-tallet, de klassiske, romantiske, realistiske, naturalistiske, impressionistiske, symbolistiske og moderne måder at skabe på. Store kunstnere er bl.a. Ingres, Turner, Delacroix, Courbet, Rosa Bonheur, Manet, Degas, Mary Cassat, Monet, Munch, Camille Claudel, Rodin, Cézanne, Gauguin, van Gogh.

  1. Klassicisme med Ingres og andre;
  2. Gretchen og Faust i kunsten;
  3. Romantik med Delacroix og andre;
  4. Ophelia og Hamlet i kunsten;
  5. Dante og Beatrice i kunsten, og andre emner;
  6. Tristan og Isolde, og andre fortællinger i kunsten