Skip to content

TILMELDING VIRKER DESVÆRRE IKKE - Velkommen til vores nye hjemmeside. Pga. den aktuelle Corona-nedlukning, virker tilmelding ikke selvom der står "Læg i kurv". Datoer vil blive korrigeret og der åbnes for tilmelding på hjemmesiden så snart vi finder det muligt. Ring til os, hvis du vil tilmeldes vores uforpligtende nyhedsbrev. Du kan ringe til os på 7625 8988 (man-tor). På genhør.

Jeg er på, altså er jeg!

Jeg er på, altså er jeg!

Om baby boomers, X’er, Y’er og Z’er og hvorfor det er så svært at forstå hinanden

Alle ved, at der kan være store kulturforskelle imellem lande, men hvorfor er det, at forskellene nogle gange virker endnu større imellem generationerne? Hvorfor er det så svært at forstå hinanden? Og hvad er det egentlig for en globaliseret og hyperkompleks verden vi lever i med alle mulige teknologier?

Foredraget ’Jeg er på, altså er jeg!” sætter fokus herpå, og prøver at give svar på:

  • Hvem er de forskellige generationer og hvad kendetegner dem?
  • Hvilke trends er de unge generationer præget af – og hvad med de ældre?
  • Hvilke interesser har de og hvorfor agerer de, som de gør?
  • Er de unge bare selvoptagede, selviscenesættende og asociale?
  • Og er de gamle bare røvkedelige og konservative?
  • Er der et liv i den virtuelle verden – og er det det eneste liv, man behøver?

Her kommer megatrends og tendenser i spil sammen med teknologi, kultur, adfærd og et stænk af filosofi og Søren Kierkegaard! Så er du mor, farmor, morfar, onkel, chef, barn, barnebarn eller bare nysgerrig på livet, så kom til dette foredrag. Her er plads til både smil, grin og eftertænksomhed, dialog og debat – og du vil sikkert også blive lidt provokeret. 

Grundidé med foredraget er at give målgruppen inspiration og viden, men særligt input til egen refleksion og eftertænksomhed. Det hele serveret på en ikke-akademisk måde, hvor der også er plads til humor – og til at grine lidt ad sig selv.