BEMÆRK at der er løbende optag på mange af vores kurser. Kontakt kontoret for tilmelding og reduceret pris, ring 76258988. Hold dig orienteret om vores aktiviteter via vores nyhedsbrev ==>
Tilmelding til nyhedsbrevBEMÆRK at der er løbende optag på mange af vores kurser. Kontakt kontoret for tilmelding og reduceret pris, ring 76258988. Hold dig orienteret om vores aktiviteter via vores nyhedsbrev ==>
Tilmelding til nyhedsbrev2 Generationer med autentisk brasiliansk dansefitness
Flavia på 45 år og Luiz på 20 år er mor og søn, og så underviser de begge i brasiliansk dansefitness hos FOF Sydøstjylland
Rødder i Rio De Janeiro
Luiz og Flavia underviser i dansefitness fra især Brasilien og Latinamerika, da Flavia selv er født i Rio De Janeiro.
”Det er både salsa, Brasiliansk Funk, som er en slags Brasiliansk hiphop og også lidt samba,” fortæller den skønne duo.
For mor Flavia er det vigtigt, at undervisningen bærer bræg af deres kulturelle baggrund. Derfor vil kursisterne også opleve en særlig indføring i den Brasilianske kultur, hvor dans kan være meget feminint, men samtidig have en enorm styrke af selvsikkerhed og kropsbevidsthed.
Tempo og teknisk trin eller bløde, brasilianske bevægelser
Er man kursist hos Flavia og Luiz, har man måske bemærket, at de underviser på hver deres måde. For Luiz er det nemlig det tekniske og tempoet, som er vigtigt.
”Jeg går meget op i, hvordan vi sætter foden på jorden, om vi står på tær eller bruger hælen og f.eks. hvordan vi drejer på foden, så vi ikke kommer til skade. Og så kan jeg også godt lide at arbejde med de hurtige trin.” Skal Luiz beskrive sin mors undervisningsstil, er det nok mere de bløde bevægelser.
”Min mor er meget typisk danser, med de mere bløde bevægelser i hofter og skuldre, hvor jeg arbejder mere på at få tempo og intensitet på,” fortsætter Luiz, så de begge smiler.
Kvalitetstid og kulturchok
Det var en zumbatime, tilbage da Luiz var 14 år, som satte det hele i gang. Flavia havde lokket Luiz med, som regnede med, han bare skulle sidde og kigge på. Det endte dog med, at han var med til hele timen og sådan startede eventyret for mor og søn, der på et tidspunkt havde 10 hold på en uge.
”Jeg har haft et sygdomsforløb med kemo- og stråleterapi, så Luiz blev lidt kastet ud i at skulle passe alle holdene for mig, da han var omkring 15-16 år gammel,” fortæller Flavia stolt.
”Vi har ligesom haft de her timer, som sådan nogle gode stunder mellem mor og søn.” Selvom de er meget professionelle, så er de stadig mor og søn. Med en mor, der er opvokset i Brasiliens temperamentsfulde klima og en søn der er opvokset med dansk humor, kan der nogle gange godt flyve misforståelser ud i luften.
”Nogle gange kommer de der kulturchok, hvor jeg siger noget, der kan opfattes hårdt. Andre gange kan han sige noget, som er ironisk, men det fanger jeg ikke og så kan jeg blive gal,” fortæller Flavia med et smil på læben.
”Jeg tror den danske humor generelt, hvis ikke man er opvokset i det, kan det være svært at forstå,” fortsætter Luiz. Dog skal duoen snart på tur til Brasilien, hvor mor Flavia har planer om rigtig at få dykket Luiz ned i den brasilianske kultur, så de kan få et endnu tættere bånd.
Giv slip på de negative tanker
Netop et dyk i den brasilianske kultur ønsker de også at give deres kursister sammen med en tro på, at man kan mere, end man lige tror.
”De punkter i vores undervisning, som er vigtig er netop god træning og så prøver vi at opdyrke noget selvtillid. Vi ser jo ud som vi gør og hvis man vil ændre på det, er man også det rigtige sted,” fortæller Luiz.
”Giv slip på de der negative tanker, for det er lige meget, om man har to venstre fødder. Øvelse gør mester,” siger Flavia og tilføjer, at det vist gælder alle undtagen hendes mand, der ikke selv mener, han kan danse.