Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev
5 ugers velvære bootcamp for kvinder

5 ugers velvære bootcamp for kvinder

5 ugers velvære bootcamp for kvinder

NYHED! 

Forløbet er tilrettelagt, så du får en enestående mulighed for at afprøve nogle af de forskellige muligheder, som vi som aftenskole kan tilbyde med nogle af vores dygtige undervisere. 

5 ugers - Program:

Fredag den 31. marts: Groove med Maj-Britt - GROOVE er en effektiv træningsform, hvor vi både får trænet kroppens forskellige muskelgrupper, vi får pulsen i vejret og vi får styrket vores balance og smidighed. Vi danser til forskellige musikgenrer og prøver kræfter med forskellige stilarter. Med GROOVE kommer vi i form på en sjov og kreativ måde og vi lærer os selv og vores krop bedre at kende. Dansegulvet er dit – lad os sammen gøre hverdagen til en fest, du ikke vil hjem fra!

Fredag den 14. april: Bullet Journal med Louise - På denne mødegang handler det om, hvordan du helt konkret planlægger og inkorporerer mere velvære i din hverdag, selv når den er presset! Her skal vi tage udgangspunkt i det kreative kalendersystem ”Bullet Journal” og arbejde med forskellige øvelser for, at få mere velvære og lykke ind i hverdagen. 
Du kommer bl.a. til at arbejde med:
- Dine vaner. 
o Hvad er vaner? Hvilke vaner, handlinger og aktiviteter gør dig glad? Hvilke vaner ønsker du at gå væk fra?
o Konkrete værktøjer til at holde overblik over de vaner du ønsker at gøre større eller mindre, for at opnå det liv, som du ønsker.
- Dine projekter og gøremål.
o Værktøj til at skabe overblik over daglige gøremål og personlige projekter, herunder løbetræning, strikkeprojekter, søvn, medicin, rengøring m.m.
- Rutiner.
o En skabelon for, hvordan du kan skabe en god rutine, der fungerer for dig, med luft og rum til de ting, som gør dig glad og giver dig overskud.
- Velvære.
o Hvad vil det sige at være glad i hverdagen? Hvordan får man følelsen af lykke ind i det daglige?
o Konkret skabelon og øvelser til, hvordan du kan sætte fokus på det gode i din hverdag, for en større lykkefølelse.

Medbring gerne selv en Bullet Journal – en notesbog i A5 med prikkede sider og et penalhus. 
Har du ikke en sådan notesbog, vil der være løse ark med prikker til rådighed.

Fredag den 21. april:  ”Mental styrke og tankemønstre” - OBS! Mødested P-pladsen ved Tønballe Skov i Snaptun.

På dette modul handler det om at skabe velvære i dit nervesystem og der sættes fokus på redskaber der er med til at øge din mentale styrke.

Vi bruger naturen som base, og kobler øvelser på, som er med til at justere i dine tanker og skabe nye perspektiver.
Medbring tæppe der kan tåle at komme i kontakt med skovbunden, og tag tøj på efter vejret. 
Vi har adgang til muldtoilet.

 

Fredag den 28. april: Ansigts-Yoga med Linda - Der bliver taget kærligt hånd om dit ansigt med den naturlige metode; ansigts-yoga. Du kan gå hjem med afspændt ansigt, nakke og hals og masser af inspiration og viden om, hvordan du naturligt og aktivt kan gøre noget godt for dit ansigt.

Fredag den 12. maj: Restorativ Yoga - Yoga i hvile med TrineRESTORATIV YOGA er en metode til at mærke og lytte til kroppen, slippe spændinger og genfinde balancen. Det er en yogaform, hvor du gennem bevidst afslapning får ro i nervesystemet og lader kroppen genopbygge sig selv. I restorativ yoga gælder det om at lægge sig så behageligt og understøttet som muligt, så kroppen kan give helt slip. Når kroppen bliver stille, sker der det forunderlige, at også sindet bliver mere stille. Tankemylderet stilnes, mens du befinder dig i en slags vågen søvn.