Skip to content

BEMÆRK VENLIGST at der er løbende optag på rigtig mange hold. Kontakt kontoret på 7625 8988 og forhør dig om dine muligheder. På gensyn.

mindful vandre og shelter retreat på Tunø med FOF Sydøstjylland

Mindful vandre og shelter retreat

Træk stikket fra hverdagens gøremål i et døgn og tag med på en dejlig vandretur med fokus på mindfulness, fordybelse og selvudvikling, kun for quinder! Turen går til den lokale ø Tunø, hvor der er rig mulighed for at udforske og sanse både naturen og dyrelivet, nyde et dyb i havet, en nat i shelter og et hyggeligt fællesskab om bålet.

Turen blev udsolgt meget hurtigt sidste gang, så skal du med på en fantastisk vandretur til Tunø med tid til fordybelse og selvudvikling, så tøv derfor ikke med at melde dig til!

Her har du mulighed for at gå offline i et døgn med fokus på dig selv, i et fællesskab med andre quinder.
Vi vil vandrer rundt på Tunø, og der vil være mulighed for at hoppe i bølgerne og prøve et dyp i havetOplev, hvad naturen kan gøre for netop dig, dit mindset og din krops sansninger, samtidig med at du får praktisk erfaring med at overnatte i shelter og med at lave lækker mad på bål.

Ved tilmelding modtages en pakkeliste og uddybning af alt det praktiske vedr. turen, fx. hvordan du holder dig varm, tør, mæt og hydreret undervejs. 

PRAKTISK INFORMATION

Turen vil indeholde elementer af: 

  • Vandreture på øen 
  • Meditativ selvudviklingsrejse med mindfulness 
  • Øvelser med fokus på bl.a. nærvær, mindset og brug af sanser 
  • Alenetid med tid til fordybelse og refleksion (dagbog) 
  • Quindecirkel og fællesskab om bålet 
  • Mulighed for vinterbadning i havet
  • Træning i både at lave og tænde bål samt at lave mad over ild

Prisen inkluderer:

  • Færgebillet 
  • Shelterleje inkl. brænde og kogeudstyr 
  • Te, kaffe og kakao 
  • Lækker aftensmad over bål lørdag og morgenmad søndag
  • Gas til jetboil

Du sørger selv for madpakke til frokost lørdag.
Ønskes drikkevarer udover ovennævnte og evt. snacks til turen medbringer du selv dette. 

Hvornår:

  • Infomøde om turen foregår på zoom d. 12/10-22 kl. 20-20.30 
  • Turen finder sted lørdag d.29/10 til søndag d. 30/10-2022

Tidsplan:

Der kan forekomme ændringer ift. ændring af færgetider.

  • Vi mødes i Hou ved færgen lørdag kl. 8.30 og sejler kl. 9.00 til Tunø. 
  • Vi sejler retur søndag kl. 10.30, med ankomst i Hou kl. 11.30 
  • Der er mulighed for at aftale samkørsel fra FOF, Ane Staunings vej 21B, på formødet

Hvor: 

  •  Vi overnatter i shelter på Tunø shelterplads. Der er adgang til muld-toilet, bålhytte og selvfølgelig shelters. Vand kan tankes ved pladsen.
  • Pladsen ligger ved en mindre skov og der er 50m til havet. Øen er 8km rundt, og vi vil vandre dele eller hele ruten.  

Deltagere: 

  • Turen er kun for quinder. 
  • Der er plads til 10 deltagere. Turen gennemføres ved minimum 6 deltagere.
 

MERE OM TUNØ

Tunø er kendt som en bilfri ø og for sine frodige naturområder, med alt fra stejle klitter, bløde sandstrande og gadekær, nåleskov og et rigt dyreliv. Du kan være heldig at spotte sjældne fugle og se sæler og marsvin i vandet rundt om øen. Tunø byder også på et varieret spiseligt sortiment, lokale grøntsager, og i sommerhalvåret lækre røgede fisk fra Tunørøgeriet på havnen.

Vil du vide mere om Stines kurser, så Klik her.

 

Information

  • Dato 29.10.2022-30.10.2022
  • Adresse Tunø
    8300 Odder
  • Bemærkninger Tider er ca. tider, da vi afventer sejlplan for efteråret.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 29.10.2022 08:30-23:59 Tunø Stine Hessellund
2 Søndag 30.10.2022 00:00-11:30 Tunø Stine Hessellund

Stine Hessellund

Jeg hedder Stine Hessellund, er årgang 1980 og uddannet pædagog, mindfulnessinstruktør, samt natur- og psykoterapeut. Jeg har mit eget firma "StinesTerapi".

Jeg elsker alt ved udelivet, overnatter i shelter og telt året rundt ifm. vandreture rundt i hele Danmark. Jeg ser frem til at dele ud af mine kompetencer ift. uderummet, så du selv lærer at finde din egen vej og måske skabe nye drømme for overnatning og ture i naturen.