Hvis du vil være sikker på en plads på hele forløbet, så skal du tilmelde dig her: Klik her
Vi starter med opvarmning af led og muskler, hvorefter vi arbejder med klassiske yogastillinger og enkle flow (solhilsner). Der er fokus på vejrtrækningen samt på at lytte til kroppens signaler. Stille og roligt arbejder vi med sværhedsgraden i stillingerne i et tempo, hvor alle kan være med. Hver time afsluttes med en afspænding, som skaber indre stilhed og forbereder dig på en god nattesøvn. Dette hold er for begyndere og let øvede - du kan altså sagtens være med, selvom du ikke kan nå dine tæer.