Til dig der lider af fx skoliose, lændesmerter, slidgigt eller andre rygproblemer, og ønsker skånsom motion i selskab med andre.
Bevægelse vil oftest mindske gener som smerter og stivhed i ryggen samtidig med at en øget stabilitet i kropsstammen nedsætter risikoen for tilbagevendende rygsmerter.
Vi vil især træne kerne- og rygmusklerne, men kommer igennem øvelser for hele kroppen med fokus på muskelstyrke, stabilitet, balance og afspænding.
Træningen vil foregå i en uformel og behagelig atmosfære , hvor der tages individuelle hensyn. Er du i tvivl om du kan deltage, så rådfør dig med din læge.
Tag gerne vand med.