Kontoret holder påskeferie og er retur den 11.04.23 kl. 10.00. God påske.
Tilmelding til nyhedsbrevKontoret holder påskeferie og er retur den 11.04.23 kl. 10.00. God påske.
Tilmelding til nyhedsbrevDer er ikke noget bedre end at dyrke yoga, imens du mærker vinden i dit hår og på din krop og samtidig nyder den fantastiske udsigt over havet.
Se skyerne der glider forbi, lytte til naturens lyde omkring dig og mærke varmen og energien fra solens stråler.
Det kan noget helt særligt, at dyrke motion i naturen! Det er ren terapi.
Alle er velkomne og du skal blot medbringe din egen måtte og tæppe.
Er vejret lidt koldt, sætter vi mere gang i solhilsner, flows og stående stillinger og er det varmt, arbejder vi mere stille og indadvendt.
Er du til et frisk hav-dyp?
Vi laver yoga i 1 time fra kl. 17-18 og derefter vil der være mulighed for at snuppe et frisk hav-dyp.
Hvornår og Hvordan?
Tilmelding er IKKE nødvendig, men du må gerne (den er ikke bindende) og du holder dig opdateret om evt. aflysninger mm. i denne facebook-gruppe:
Yoga på Daugård Strand - Da det er et gratis tiltag, er det desværre ikke muligt at informere om ændringer eller aflysninger på andre måder end i facebook-gruppen.
Gruppen vil løbende blive opdateret med flere datoer, hvis der er behov for dette.
HUSK:
Måtte, tæppe, badetøj, håndklæde, badesko, vand, solcreme og påklædning efter vind og vejr.
Vi glæder os til at se dig!
Gratis Yoga er et samarbejde imellem FOF Sydøstjylland, Hedensted Centret og Hedensted Kommune.
Du vil derfor blive mødt at forskellige undervisere, både fra FOF og Hedensted Centret.