Skip to content

OBS! Vores hjemmeside ser måske lidt tom ud lige nu, og det er fordi vi er i fuld gang med at oprette sommerhold og nye aktiviteter til efteråret. Hold øje med hjemmesiden og skriv dig op til vores nyhedsbrev for ikke at gå glip af alt det nye spændende der er på vej - tryk på link til højre.

Læs mere
Powermoms FOF i Horsens

Powermoms

Powermoms

På dette hold vil du få træning af hele kroppen, med et særligt fokus på de store muskelgrupper samt mave, ryg og bækkenbund. Derudover vægtes en sammensætning af øvelser, der vil sørge for at du får pulsen op. På den måde bygger vi din krop op igen efter graviditet og fødsel i et tempo, du kan være med på, og du får ny energi til hverdagen. Træningen foregår til god musik og både med og uden redskaber. Din baby kan ligge ved siden af eller hygge sig med de andre små.

Hvornår må du begynde til træning efter graviditet og fødsel?

Det er meget individuelt, og nogle kan begynde få uger efter, mens andre må vente flere måneder. Det kommer an på, hvordan din graviditet og fødsel er foregået. Uanset hvad vil der gå et stykke tid, før din krop vender tilbage til "normaltilstanden". Træning efter fødslen anbefales dog under alle omstændigheder, og på dette hold er der mulighed for at du kan tilpasse intensiteten og øvelserne, så de passer til dit niveau. Hvis der er forhold, der gør, at du er i tvivl, om du må træne, så anbefaler vi, at du kontakter din læge.