Skip to content

SOMMERFERIELUKKET PÅ KONTORET - Fra og med 1. juli til og med 2. august holder kontoret sommerferielukket. Det betyder, at du ikke kan ringe eller få besvaret dine mails i denne periode. Du kan stadig tilmelde dig hold via hjemmesiden. Få seneste nyheder og inspiration til nye kurser og oplevelser, ved at tilmelde dig vores nyhedsmail - God sommer fra os på kontoret!

baby mindfulness hos FOF i Give

Baby mindfulness

Baby mindfulness

Tillykke med din baby!

Synes du også ind imellem, det er svært at være den nærværende og rummelige forælder i en hektisk og travl hverdag med krav fra alle sider?
Har du lyst til en stille og nærværende stund sammen med din baby, hvor I ikke skal andet end at være til og nyde hinanden, så er Baby mindfulness måske noget for dig.
Fokus vil være på kontakten imellem baby og dig, men derudover vil der også være mulighed for kontakt med de andre babyer og deres forældre. 
Jeg vil guide jer igennem traditionelle mindfulnessøvelser, som vejrtrækning og grounding, suppleret med let yoga, babymassage, motorik- og sanseøvelser for baby. 

Kom som I er! Alle kan være med! Medbring gerne naboen, kusinen eller mødre/fædregruppen. 
Medbring egen yogamåtte og evt. et tæppe eller håndklæde til at lægge baby på. Da vi skal sidde på gulvet. Medbring gerne egen håndsprit, så vi passer på hinanden.
Der vil være mulighed for at amme eller give sutteflaske og skifte en ble.
Det første og sidste kvarter er reserveret til at ”lande” og ”lette” i rummet med baby. Således at vi vil være i gang med øvelserne i cirka en halv time.
Baby-mindfulness retter sig i udgangspunktet til babyer fra 2 mdr.-8 mdr. Men har du en baby, der er lidt yngre eller lidt ældre, er det også helt ok.