Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev her

Skab overskud med naturterapi

Skab overskud med naturterapi

Dette kursus er til dig der ønsker at koble teori og øvelser sammen, og hvor vi via 3 kursusdage griber fat i din evne til at tænke og skabe overskud.

Du lærer helt simple teknikker som du straks vil kunne anvende, og vi inddrager elementer fra naturterapien, så du for styrket din krops helt naturlige balance til at skabe ro. Vi griber fat i de ting som kan fylde og som kan få hjernen til at speede op og give tankemylder, og vi ser nærmere på de ting du selv kan gøre, for at øge din trivsel.

Efter dette kursus har du kendskab til sammenhængen mellem dine tanker og dine følelser, og du vil kende teknikkerne til, hvad du selv kan gøre, for at blive ved med at have overskud.

Kurset holdes med naturen som ramme, hvor vi mødes i den smukke Tønballeskov tæt på vandet, og du behøver ikke have kendskab til hverken nervesystem eller teorierne i forvejen. Du vil blive guidet gennem det hele, og din instruktør har mange års erfaring som både terapeut og coach, så det vigtigste er, at du møder op påklædt efter vejret.