Holdet er for dig, der er gravid i uge 18-40, og gerne vil træne kroppen - og især bækkenet - til fødslen.
Træning i vand er en ideel motion, når du er gravid, fordi vandets opdrift (du bliver næsten vægtløs), temperatur (ca. 32 grader) og naturlige modstandskraft hjælper dig til at styrke kondition, smidighed, fleksibilitet og balance.
På holdet arbejder vi også med vejrtrækningsøvelser, afslapning og enkelte fødselsforberedende emner.
Er du i tvivl om du må træne i vand, er det altid en god ide at tale med din jordemoder eller læge inden du går i gang. Øvelserne i dette program er for alle gravide. Hvis der er øvelser som giver dig smerter, kan de undlades eller ændres – husk at du selv skal mærke efter i din egen krop.
Du er også velkommen til at kontakte mig din underviser Hanne Byth Nielsen.
Indgang skal ske gennem Kampsortcenteret, Langmarksvej 47 lige ved siden af svømmehallen.
I kampsportcenteret klæder du om, og derfra videre ind i det dejlig nye varmtvandsbassin.
Hermed lille video vedr. indgang Kampsport center til det nye varmtvandsbassin.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 19.02.2025 | 18:00-19:00 | Forum Horsens - Svømning | Hanne Byth |
2 | Onsdag 26.02.2025 | 18:00-19:00 | Forum Horsens - Svømning | Hanne Byth |
3 | Onsdag 05.03.2025 | 18:00-19:00 | Forum Horsens - Svømning | Hanne Byth |
4 | Onsdag 12.03.2025 | 18:00-19:00 | Forum Horsens - Svømning | Hanne Byth |
5 | Onsdag 19.03.2025 | 18:00-19:00 | Forum Horsens - Svømning | Hanne Byth |
6 | Onsdag 26.03.2025 | 18:00-19:00 | Forum Horsens - Svømning | Hanne Byth |
Se alle Se færre |
Jeg er uddannet jordemoder og har undervist i vandgymnastik for gravide i 30 år på sygehus, i fitness center og aftenskole.