Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev her

Skulptur Make Make beton

Skulptur Make Make beton

Når man først har fået denne skønne fiberbeton i sine hænder, kan man ikke slippe det igen. Det er et fantastisk materiale med så mange muligheder. Betonen er modellerbar og har kvaliteter ligesom ler, men skal ikke brændes, hvilket betyder, at du kan arbejde i lige præcis den størrelse, du måtte ønske.

På kurset lærer du, hvordan du fremstiller din egen betonskulptur fra start til slut, enten ud fra en fast opgave eller ud fra egne ideer. Altså hvordan du arbejder med betonen, hvordan du blander, hvad du skal huske, hvad der ikke er godt at gøre osv. osv. Derudover vil du også få en introduktion til, hvordan du kan efterbehandle din skulptur / skulpturer og du får et kompendie med hjem, så du også om 3 år kan huske, hvordan du gør ☺

Har du allerede kendskab til processen, kan du vælge at arbejde selvstændigt gennem hele forløbet og blottrække på mine erfaringer. Kort sagt – Kurset er for ALLE lige meget niveau og du vil blive vejledt og klædt på til at kunne arbejde med denne skønne beton både på kurset og hjemme.

Inden kursusstart fremsendes jeg et deltagerbrev med bl.a. praktiske informationer, samt en liste over, hvad du selv skal medbringe til kurset.

Der må påregnes en deltagerbetaling på ca. 695 kr. pr. deltager, som betales til underviseren på første kursusdag. Beløbet inkluderer bl.a. flamingoplade, 18 kg beton, farvepigment, colorfix, samt kompendie.

Det endelige beløb vil blive oplyst i deltagerbrevet, da priserne pt. varierer en del. Glæder mig til at se dig

Husk drikkevarer og madpakke.