Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev
Bullet Journal Workshop Horsens med Louise Lund Olesen

Lav din kreative kalender på en weekend

Lav din kreative kalender på en weekend

Få inspiration til, hvordan du skaber overblik og velvære i hverdagen med en Bullet Journal!

Sæt din månedlige kalender op ud fra et specifikt tema, lær at tegne nemme motiver til dekoration og få inspiration til, hvilke lister du kan have med i din bog, så du får helt styr på hverdagen og endda får plads til mere velvære. Alle deltagere får udleveret en materiale pakke ud fra workshoppens tema og der er papir til at øve på.

Workshoppen er både for begyndere og for dig, der allerede er i gang. Du behøver ikke at kunne tegne for at deltage.

 

DET FÅR DU MED FRA WORKSHOPPEN

Det kan være overvældende at skulle starte en bullet journal. På denne workshop får du alle de mest basale værktøjer, tips og ideer du skal bruge, for at komme i gang og endelig tage kontrollen tilbage i hverdagen. 

  • Alle deltagere får udleveret en materialepakke i et særligt udvalgt tema.
  • Vi skal arbejde med materialerne igennem små øvelser, så alle kan gå hjem med færdige sider i deres Bullet Journal bog.
  • Du vil få inspiration og ideer til, hvilke sider du kan have med i din Bullet Journal, for at skabe ro, overblik og velvære i hverdagen.
  • Vi vil i fællesskab tegne nemme motiver, så du kan dekorere dine sider efter årstiden.

Der vil være en frokostpause begge dage, så husk en madpakke. Jeg sørger for lidt kaffe/the/kakao og snacks

 

MATERIALER

Alle deltagere får udleveret en pakke med materialer, herunder nogle klistermærkeark, som jeg har designet og produceret specifikt til workshoppen.
Der vil være gratis prikket papir til at øve på.

Medbring selv:

  • Foretrukken notesbog. Det anbefales at du vælger en i A5 med blanke eller prikkede sider.
  • En blyant og et viskelæder. 
  • En kuglepen eller en sort fineliner, f.eks. i 0.3 eller 0.5.  

 

Derudover anbefalede materialer: 
Du kan fylde din Bullet Journal med alt, hvad hjertet kan begære, så tag hellere for meget med til workshoppen, af det du har derhjemme og lige synes, du har lyst til at pynte din kalender med. Her er, hvad underviseren anbefaler, så tag et kig og lad dig inspirere, du behøver ikke alle tingene:

  • Highlightere
  • Vandbaserede tuscher (OBS, de fleste alkoholbaserede tuscher vil ødelægge papiret)
  • Sort tyk fineliner eller brush pen.
  • Hvid Posca pen eller hvid gelpen.
  • Glitterpenne.
  • Farveblyanter 
  • Akvarelmaling 
  • Klistermærker 
  • Washitape (dekorativt tape med mønster)
  • Dobbeltklæbende taperulle eller limstift
  • Dekorativt / scrapbooking papir 
  • Lineal 
  • Saks
  • Fotos

 

HVAD ER EN BULLET JOURNAL?
Vi tager udgangspunkt i "bullet journal"-systemet, som er et kreativt og et praktisk redskab til at skabe ro, overblik og kontrol over en ellers travl og hektisk hverdag – Samtidig kan den bruges til at mindes de små stunder og hyggelige oplevelser, som vi ellers kan komme til at overse. 

Din bullet journal kan være lige så enkel eller avanceret som du ønsker og fungerer som en alt-i-en bog, der både samler den praktiske kalender, de små huskesedler og indkøbslister, den reflekterende dagbog samt scrapbogen med billeder af familien og hverdagens unikke øjeblikke! 

 

INSPIRATIONSVIDEOER
Ønsker du at vide lidt mere om mig som underviser og se, hvordan jeg ofte laver min egen bullet journal og hvilke materialer jeg selv bruger, så tag gerne et kig på min YouTube-kanal her.