Kan du huske step? Yes, den er tilbage, Jubii!
Stepbænkundervisning er en super dynamisk træningsform, hvor vi kan lave mange forskellige øvelser for kroppen.
Step er især godt for ben og baller, og stepbænken kan indstilles i forskellige højder, alt efter hvor meget belastning du ønsker.
Til god musik i baggrunden guides du gennem en række simple aerobic-trin, styrke- og smidighedsøvelser. Du vil få pulsen op, forbedre din kondition, få styrke og koordinationen på en sjov og udfordrende måde. Vi afslutter med lidt udstrækning og afspænding.
Jeg glæder mig til at se dig på mit hold.