Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev
Aerial Yoga restorativ workshop FOF Horsens

Aerial Yoga - restorativ

Oplev en unik fusion af indre ro og svævende glæde ved dette restorative aerial yoga event. Vi bruger en slags yogahængekøjer, kaldet slynger til blødt at omslutte kroppen, gynge og vugge den. Slyngen hænger ganske lavt og bruges til at understøtte din krop. 
Bemærk at dette er helt anderledes end almindelig aerial yoga, da vi f.eks. ikke hænger på hovedet. Samtidig er det også en anden oplevelse end almindelig restorativ yoga, da stillingerne ikke er statiske. Slyngen vil altid vugge en smule. Din krop vil derfor være i bløde bølgende bevægelser det meste af tiden, krammet af slyngen.

Vi finder ind i roen og langsommelighed, ved at være længe i stillingerne. Kroppen understøttes, så den kan finde en tilstand af hvile. Her kan den give slip i spændinger, mens du oplever en følelse af vægtløshed. 

Du vil undervejs blive guidet gennem forskellige afspændingsøvelser.

Eventet er perfekt til dig, der trænger til en stille stund, hvor du kommer ned i gear og får ladt op. Du behøver ingen forudgående kendskab til yoga.
 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 14.04.2024 13:00-15:15 FOF Horsens Shasmina Gormsen
Underviser

Shasmina Gormsen

Jeg er uddannet yoga- og meditationslærer ved Yoga & Ayurveda Center (RYT® 500) og ved Yogamu. Jeg er uddannet i Hatha yoga, Yin yoga, stole yoga og Restorativ yoga. Jeg har derudover en række supplerende kurser i meditation, yoga nidra, yoga teknik og alignment, anatomi og fysiologi, yoga filosofi m.m. Jeg har været optaget af og dyrket yoga siden 2014. Mit fokus i yogaen er på at finde styrke og øge fleksibilitet, både i sind og krop.

På mine hold er der plads til sjov, leg og at udfordre sig selv. Samtidig afsluttes timen altid med at finde ro og nærvær. 

Jeg er desuden uddannet Cand.Soc. i Socialvidenskab og Filosofi fra Roskilde Universitet. Jeg er certificeret coach og arbejder til daglig med personlig udvikling, yoga og mindfulness.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig på mail: info@maerkefter.dk eller følge mig på SoMe - Facebook eller instagram: @maerkefter

Jeg glæder mig meget til at undervise dig!