Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev her
Meditation

Vejen ind - meditation for begyndere

Vejen ind - meditation for begyndere

Vi vil på 2 lørdage - med god tid sammen - skabe en hjertelig atmosfære omkring det at lære flere grundlæggende trin hen imod en meditativ praksis. Vi vil  hver gang have en rimelig fast rytme med meditationer, koncentrationsøvelser, energicirkulationer, øvelser med fokus på hjertets kvaliteter, krop og bevægelse, samtaler om det at meditere og om livets eksistens, som det udspiller sig for den enkelte og endelig videregivelse til sidst.

Vi vil arbejde med en grundmodel, som kaldes empatistjernen eller pentagrammet, som gennem 5 medfødte kompetencer - krop, åndedræt, hjerte, bevidsthed og kreativitet -stille og roligt strukturerer en meditationspraksis. Grundmetoden er mindfulness, altså det at være nærværende og opmærksom på sit sind, så man langsomt kan få et forhold til sit naturlige sind, vores åbne vågne sind uden indhold. På den måde vil du få nogle redskaber til at opbygge en meditationspraksis og redskaber til at håndtere det, der melder sig af udfordringer. 

Idéen er, at kurset kan inspirere til at få en mere meditativ dagligdag med et mere åbent hjerte og en eller to faste meditationer indlagt.
Forudsætning: Ingen og øvede kan med fordel deltage.

Till din orientering.
Jeg udbyder et sommer-retreat på 3 intensive dage i juli/august, som du kan bruge til opfølgning på dette kursus, hvis du måtte have tid og lyst.