Skip to content

OBS! Vores hjemmeside ser måske lidt tom ud lige nu, og det er fordi vi er i fuld gang med at oprette sommerhold og nye aktiviteter til efteråret. Hold øje med hjemmesiden og skriv dig op til vores nyhedsbrev for ikke at gå glip af alt det nye spændende der er på vej - tryk på link til højre.

Læs mere
lav en skulptur i ler på tre aftener

Skulpturforløb over 3 aftener

Skulpturforløb over 3 aftener

På dette kursus over tre aftener får du muligheden for at opbygge en mindre skulptur i stentøjsler. Den første aften vil vi anvende forskellige modelleringsteknikker i fremstillingen af delene til en skulptur, der samles og færdiggøres med overfladedekoration ugen efter. Den sidste aften er skulpturerne brændt første gang, og vi kan glasere. Efter glasurbrænding kan din skulptur afhentes på værkstedet.

Kurset henvender sig til alle, der har lyst til at stifte bekendtskab med formgivning i keramik. Er du uøvet, kan du med fordel starte her og se, om keramik er noget for dig. Er du øvet, har du mulighed for at videreudvikle dine teknikker og måske nørde med dekoration og overfladestruktur.

Tag behageligt tøj på, som gerne må blive lidt støvet. Leret er næsten hvidt og pletter ikke. En lun trøje eller vest, da mit dejlige værksted i Voervadsbro i den kølige del af året ikke er opvarmet til stuetemperatur. Dette af hensyn til leret. (Om sommeren kan der blive ganske varmt, når den sene eftermiddagssol står ind fra vest.)

Tag også gode sko på, da vi står op ved arbejdsbordet. Det er dog også muligt at sidde.

Fra værkstedet kan du nyde synet af Gudenåen, der løber frisk forbi udenfor.

Du skal påregne materialeudgifter 250-300 kr, som betales direkte til underviseren.

Se mere: http://www.molamolaworkshop.dk/