Skip to content

Juhuuu vi er på vej mod en reel genåbning. Vi udbyder lige nu sommerhold og er i fuld gang med at oprette hold til efteråret, derfor roder det lidt på hjemmesiden. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så vi kan holde dig orienteret. Du kan tilmelde dig via linket til højre. Vi glæder os til at holde dig informeret.

Nyhedsbrev

Tørklæder Vintage workshop

Tørklæder Vintage workshop

Workshop med fokus på genanvendelse af brugte tørklæder. Der er masser af smukke tørklæder både i genbrugs-butikkerne og rundt omkring i garderobeskabene, som ikke rigtig bliver brugt.

På denne workshop fokuserer vi på at sy simple og smukke toppe, bluser og kjoler af de gamle, fine tørklæder. Vi kigger på designere, som arbejder med genbrug og upcycling og snakker om bæredygtighed i branchen og hvad man som forbruger kan være opmærksom på, når man køber sit tøj. Du får i løbet af dagen masser af kreative tips og inspiration til, hvordan du kan sy nyt tøj af gamle tørklæder og du kommer hjem med et stykke nyt smukt tøj til garderoben.

Man skal kende sin symaskine, men behøver ikke den store sy erfaring. Du bestemmer selv, hvor stort et projekt du vil kaste dig ud i og jeg hjælper dig undervejs i processen.

Du bedes medbringe: Tørklæder, gerne 5-6 stykker, som du synes passer sammen i farver og materialer. Evt. bånd, blonder, elastik eller andet tilbehør til dit projekt. Nål, tråd, opsprætter, målebånd, skrædderkridt, lineal, sysaks, stofsaks og hvad du ellers plejer at bruge.