Skip to content

SOMMERFERIELUKKET PÅ KONTORET - Fra og med 1. juli til og med 2. august holder kontoret sommerferielukket. Det betyder, at du ikke kan ringe eller få besvaret dine mails i denne periode. Du kan stadig tilmelde dig hold via hjemmesiden. Få seneste nyheder og inspiration til nye kurser og oplevelser, ved at tilmelde dig vores nyhedsmail - God sommer fra os på kontoret!

Muskel og bindevævsmassage

Muskel og bindevævsmassage

Føler du, at din krop er stiv, ubevægelig og øm, grundet ensidige arbejdsstillinger, dårlig holdning eller lignende; så er muskel- og bindevævsmassage måske noget for dig.

 

Muskel- og bindevævsmassage er et hold, hvor du med terapibolde ruller/masserer din egen krop med forskellige teknikker, eksempelvis; liggende/siddende på gulvet og stående op ad en væg. Det bliver alt fra fødder til balder, ryg, skulder, nakke og ansigt, du masserer. Fra gang til gang har vi dog et fokusområde, så du bedre kan lære teknikker, du også kan gøre brug af derhjemme eller på jobbet. Du får altså “noget” med hjem! 

 

Boldene, vi bruger, er bløde og massive og vi benytter forskellige størrelser, afhængig af hvilken kropsdel, vi masserer. Mentalt kommer vi ned i gear og vejrtrækningen bruges, så vi opnår den muskelafspænding, som er central for undervisningen.

 

Holdet er også for dig, som har brug for at stresse af.