Skip to content
skovfitness med din hund i Tønballe Skoven

Skovfitness - med eller uden hund

Skovfitness - med eller uden hund

Hvad lærer du?

Vi vil gerne introducere en anderledes måde at træne på, dvs hvor både du og din
hund bliver udfordret i fysiske øvelser sammen. Du lærer at lege med din hund på den gode og
sunde måde – ligeværdigt! Vi udnytter terrænet og mulighederne i naturen på en anderledes og
sjov måde. Vi sætter pris på variation, hvor du lærer at træne både for- og bagside, balance samt
siderne af kroppen på både dig og din hund.

Hvad lægger vi vægt på?

Under træningen vil der være korrektioner, for at sikre kvalitet fremfor
kvantitet under mottoet: `Ingen træning er god træning – hvis holdningen er dårlig´. Du behøver
ikke at være i god fysisk form, for det vigtigste er, at du vil – og i al slags vejr. Vi lægger meget vægt
på `gå-på-mod´.

Hvad får du ud af det?

Det er mit ønske at skabe et unikt fællesskab mellem hund og menneske på
den sjove, men også udfordrende måde. Du vil blive beriget med oplevelser i den friske natur
sammen med din hund. I vil begge blive forpustede, brugte og alsidigt trænede, så du/I med god
samvittighed og ro i sindet vil sove godt derefter.

Må vi komme flere med samme hund og hvad nu, hvis jeg ingen hund har?

JA! Du tilmelder dig og betaler for hver person der ønsker at deltage og har du ingen hund, kan du sagtens være med alligevel - det er super god træning for hele kroppen.

Niveau: 

Banen er for alle, uanset om du er øvet eller kun sjældent dyrker motion. Unge som gamle.

Praktisk og Parkering:

Tag praktisk tøj og sko på, som du kan bevæge dig i. Medbring vand til dig selv og din hund og nogle godbidder (hundes foder) i en pose.

Parkering Tønballe Skoven