Skip to content
Gå til hensyntagende træning hos FOF

Træning for senfølger efter hjernerystelse

Lider du af følger efter en hjernerystelse eller trætheds symptomer?
Nyt hensynstagende hold med opstart i september med den bedste viden fra træning og elementer fra positiv psykologi.

Den forskning der findes omkring senfølger efter hjernerystelse viser, at det er vigtigt at komme langsomt, men stabilt, i form gennem gradueret træning. 
Det kan være svært at sætte sig selv i gang uden viden om ”hvad jeg må” og om det er ok at få symptomer undervejs. 
Når trætheden er stor, er det vigtigt at forvalte sin energi rigtigt. For at få energi er det væsentligt, at du er bevidst om, hvad der løfter dit humør. Ved at vælge det til, kan du øge din motivation og trivsel. 

Kurset vil være med til at sætte dig i gang med konditionstræning, lidt styrkeøvelser samt øvelser for balance- og vestibulær systemet. 
Du vil blive ledt igennem små øvelser fra den positive psykologi, der gør dig klogere på dig selv og give dig redskaber mod mere trivsel i hverdagen. 
Kurset veksler mellem fysisk træning og øvelser i hvile. Den sidste del af træningen er enkle yogaøvelser samt en lang mindfulness del for ro og afspænding. 
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Fysioterapeut Bodil Roulund for yderligere information. 
Holdet har max 7 deltagere.
Træning 2 timer pr gang over 8 uger.

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 22.09.2021 13:30-15:30 FOF Horsens Bodil Roulund
2 Onsdag 29.09.2021 13:30-15:30 FOF Horsens Bodil Roulund
3 Onsdag 06.10.2021 13:30-15:30 FOF Horsens Bodil Roulund
Se alle Se færre
Underviser

Bodil Roulund

Jeg har altid interesseret mig for krop, bevægelse og energi. Både via mit arbejde som Fysioterapeut og som TCM Akupunktør.
At være i bevægelse og at have bevidstheden med, giver glæde og balance i livet. 
Jeg er uddannet Aerobic og Step instruktør og har i mange år undervist i Fitness Dans - Zumba (basic, gold, kids, toning, Aqua) og Crossdance. Jeg har mange kurser inden for Puls og styrke, Funktionel træning mv.  
Som fysioterapeut arbejder jeg meget med kernestabilitet og balance i muskler/bindevæv. Jeg er uddannet Fysiopilates instruktør og Piloxinginstruktør. Derudover er jeg uddannet Mindfulness instruktør MBCT. 
Jeg har taget Yin Yoga uddannelse på 50 timer hos Yoga Collective, Aarhus. 
I Yin Yoga har jeg fundet glæden ved den rolige tilgang, der uden præstation, kan give kroppen mulighed for at for at finde sin balance igen. Som akupunktør i en travl Yang verden, oplever jeg behovet for en Yin tilgang, der afstresser nervesystemet og giver ro.
Har du spørgsmål til træningen, kan jeg kan kontaktes på https://www.aarhusakuliv.dk
Glæder mig til at møde dig