Skip to content

Lyt indad SATYA yoga, kunst, meditation, dans

Føler du dig træt, udmattet og samtidig anspændt? Har du brug for at vende blikket indad, nu hvor efterårets mørke har lagt sig. Har du brug for at mærke mere flow og energi i hele kroppen? 
Hel og forkæl kroppen med et SATYA forløb hvor du får forbindelse til dit indre gennem somatiske fordybelsesøvelser (SATYA),  som er en blanding af Yin, traditionel yoga og Feldenkrais. Igennem små bevægelser lærer du at blive mere sensorisk opmærksom og at mærke dig selv i øjeblikket. 

Vi bruger dagen på at fordybe os i det indre og få indsigt i, hvad der bevæger sig under overfladen med SATYA, kunst terapeutiske teknikker, meditation og dans.
Igennem SATYA får vi kontakt indad til livsgivende energier og giver slip på det, der ikke længere tjener os. Vi bruger ler, meditation og dans til at få kontakt til vores indre hav af ressourcer og flow. 
Medbring dagbog, måtte, tæppe, vandflaske, madpakke eller penge til frokost i byen.

Program:

09:00-09:30: Intro og mød hinanden
09:30-10:30: Kunstterapeutisk øvelse med ler 
10:30-12:00: SATYA yoga
12:00-12.45: Frokost Pause
12:45-14:15: Meditation og Yin Yoga
14:15-14.30: Pause
14:30-15:30: Dans din sjæl
15.30-16.00: Afspænding og afslutning

 
 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 20.11.2021 09:00-16:00 FOF Horsens Dorthe Dalgas

Dorthe Dalgas

Jeg startede min yoga rejse som teenager i 80’erne og har siden da løbende fordybet min viden og forståelse med uddannelser,retreater og internationale kurser. Jo mere jeg lærer, jo mere forstår jeg at yogaen er et livsstudie og jo mere nysgerrig bliver jeg efter at lære mere. 

Yogaen er for mig en leveform og den ser på mennesket som en helhed. Yogaen tilbyder igennem  fysiske asanas (stillinger), pranayama (vejrtrækning), mindfulness, sutras(læretekst) og meditation redskaber der gør det lettere at håndtere daglige problemstillinger og det at være menneske.
Jeg har tilbragt de sidste 25 år i USA og er yogauddannet der med baggrund i Iyengar, Intergral Yoga og Yin Yoga. Jeg har undervist i yoga for stress management ,stoleyoga, yin, hatha, restorativ, yoga Nidra og meditation på blandt andet  hospitaler,brandstationer, plejehjem og kommuner.

Jeg brænder for at undervise i den blide og mindfulde yoga, da jeg føler det er der man lærer at være tilstede i øjeblikket og har tid til at nå at mærke sig selv. 
Jeg har anvendt yogaen som behandlingsform til at håndtere både fysiske skader og spændinger såvel som psykiske udfordringer såsom  stress, angst og depression. 

Yoga for mig handler om at skabe forening, fred og harmoni imellem body og mind. Yoga handler om at finde ind til kernen, og om at hvile i sig selv. At accepterer den man er, som man er, i det givne øjeblik.