Skip to content

BEMÆRK VENLIGST at der er løbende optag på rigtig mange hold. Kontakt kontoret på 7625 8988 og forhør dig om dine muligheder. På gensyn.

Aerial Yoga hos FOF i Horsens

Aerial yoga - Healing hammock

Aerial yoga - Healing hammock

Aerial yoga - "Healing hammock" er en fordybende og genopbyggende yogapraksis, hvor vi laver yoga assisteret af et stort, blødt klæde ophængt fra loftet. Øvelserne foregår både i klædet og på gulvet.

Du vil mærke hvordan kroppen på én gang bliver stærk og blød, og at du i klædet kan overgive dig til at være støttet og holdt.
Klædets bevægelighed og åndedrættets rytme skaber et skønt flow. Samtidig arbejder vi bevidst med at mærke jordforbindelse og at lande i kroppen.

Aerial yoga - " Healing hammock" er blide flows, støttede, dybe stræk, udforskning af kroppens muskler og bindevæv, et afspændt åndedræt, nærvær og leg.

Vi afslutter med en lang, guidet afspænding liggende i yogaklædet, hvor oplevelsen af at være både vægtløs og trygt omsluttet, giver en skøn beroligende effekt.

Alle kan være med.