Skip to content

BEMÆRK VENLIGST at der er løbende optag på rigtig mange hold. Kontakt kontoret på 7625 8988 og forhør dig om dine muligheder. På gensyn.

Ansigst yoga workshop hos FOF i Horsens

Ansigtsyoga

  • Hvordan har du det med dit ansigt?
  • Er du glad for de rynker, der naturligt dukker op?
  • Er du ked af dit spejlbillede, der måske ser mere træt ud, end du føler dig?
  • Har du smerter i spændte muskler?

På workshoppen bliver der taget kærligt hånd om dit ansigt med den naturlige metode; ansigtsyoga. Du kan gå hjem med afspændt ansigt, nakke og hals og masser af inspiration og viden om, hvordan du naturligt og aktivt kan gøre noget godt for dit ansigt.

Ansigtsyoga er øvelser, man selv kan lave, der styrker og afspænder muskler i ansigt og hals, dræner overskydende væske og affaldsstoffer og booster blodcirkulationen. Regelmæssig ansigtsyoga kan skabe reelle forandringer i ansigtet ved at komme spændinger til livs, gøre huden mere spændstig og frisk og reducere rynker.

Allervigtigst, er ansigtsyoga en tilgang, der træner dig i at mærke dit ansigt og holde af det – uanset alder. På workshoppen hører du om, hvorfor og hvordan ansigtsyoga virker, og du lærer grundlæggende teknikker og øvelser. Du får en folder med gode råd om ansigtsyoga samt adgang til en video med et fuldt træningsprogram for ansigt og hals, så du kan arbejde videre med ansigtsyoga derhjemme.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 01.10.2022 10:00-11:30 FOF Horsens Linda Jakobsen

Linda Jakobsen

Linda Jakobsen er uddannet Ansigtsyoga Instruktør i Danielle Collins Metoden. Linda er desuden uddannet pilates instruktør i Balanced Body Pilates.