Skip to content

TILMELDING VIRKER DESVÆRRE IKKE - Velkommen til vores nye hjemmeside. Pga. den aktuelle Corona-nedlukning, virker tilmelding ikke selvom der står "Læg i kurv". Datoer vil blive korrigeret og der åbnes for tilmelding på hjemmesiden så snart vi finder det muligt. Ring til os, hvis du vil tilmeldes vores uforpligtende nyhedsbrev. Du kan ringe til os på 7625 8988 (man-tor). På genhør.

Yoga smidighed afspænding yogastilart ro styrke

MediYoga

MediYoga Anette Søndergaard

Et hold for alle, der trænger og har lyst til et pusterum fra hverdagens krav, stress og jag. 
Vi vil arbejde med enkle øvelser, åndedræt, dybdeafspænding og meditationer. 

Hvad er MediYoga?

MediYoga, også kaldet medicinsk yoga, er en moderne, evidensbaseret terapeutisk yogaform, hvis overordnede formål er at skabe en grundlæggende balance fysisk og mentalt. Den er udviklet af IMY (institut for medicinsk yoga) i Stockholm til brug i blandt andet sundhedsvæsenet som et led i et behandlingsforløb til en lang række diagnoser.
MediYoga udspringer af den 5000 år gamle, aktive og dynamiske Kundalini yoga, som er videreudviklet til en langsom, blid og ikke så fysisk krævende yoga, hvor åndedrættet spiller en afgørende rolle.
Undervisningen består af øvelser og stillinger, som kombineres med åndedræts-, meditations-, og afspændingsteknikker. Øvelser og meditationer kan fungere for alle, ung som ældre, og tilpasses den enkelte deltageres fysiske formåen. Yogaen kan udføres på både stol og måtte.

Yogaformen er særlig god for deltagere med for eksempel:

• Nedsat bevægelsesfunktion
• Kroniske smerter
• Åndedrætsbesvær
• Hjerterelaterede problemer, eksempelvis forhøjet blodtryk eller hjerteflimmer
• Let depression
• Stress
• Søvnbesvær.

MediYoga kan give større bevægelighed i led, give stærkere muskler, nedsætte smerter samt dæmpe stress og uro.
Åndedræt, blodtryk, hjerterytme, søvn, hormonsystem og fordøjelse kan forbedres, og man vil lære at blive bevidst om kroppens spændinger og adfærd, og lære at lytte til krop og sind.

Se mere på: https://dk.mediyoga.com/