Skip to content

TILMELDING VIRKER DESVÆRRE IKKE - Velkommen til vores nye hjemmeside. Pga. den aktuelle Corona-nedlukning, virker tilmelding ikke selvom der står "Læg i kurv". Datoer vil blive korrigeret og der åbnes for tilmelding på hjemmesiden så snart vi finder det muligt. Ring til os, hvis du vil tilmeldes vores uforpligtende nyhedsbrev. Du kan ringe til os på 7625 8988 (man-tor). På genhør.

Yoga smidighed afspænding yogastilart ro styrke

Restorativ Yoga

Restorativ Yoga

Trænger du til ro og nærvær?
Mange af os har en travl hverdag med mange ting at se til og knap så meget tid til at slappe af, komme ned i gear og mærke efter, hvordan vi egentlig går rundt og har det indeni. Når travlhed og stress forplanter sig i vores liv kan vi blive tynget af ubalance, uro, søvnproblemer og meget mere.

RESTORATIV YOGA er en metode til at mærke og lytte til kroppen, slippe spændinger og genfinde balancen. Det er en yogaform, hvor du gennem bevidst afslapning får ro i nervesystemet og lader kroppen genopbygge sig selv. I restorativ yoga gælder det om at lægge sig så behageligt og understøttet som muligt, så kroppen kan give helt slip. Når kroppen bliver stille, sker der det forunderlige, at også sindet bliver mere stille. Tankemylderet stilnes, mens du befinder dig i en slags vågen søvn.

RESTORATIV YOGA virker terapeutisk, kroppen får lov at finde en tilstand af vågen hvile og kan i denne tilstand regenererer. Gennem restorativ yoga kan du:
skabe mere ro og overskud i hverdagen
reducere og/eller forebygge stress
mindske nedtrykthed, angst og søvnløshed 
slippe spændinger dybt inde i bindevævet
mindske forhøjet blodtryk
afbalancere nervesystemet

På workshoppen sætter vi tempoet helt ned. Vi afsætter 3 timer til blot at være tilstede, trække vejret og lade stilheden indfinde sig. Der vil være en kombination af guidet meditation, åndedrætsteknikker, skånsom mindful bevægelse og restorative stillinger, som alt sammen vil sikre, at du finder ro og nærvær.