Skip to content
Yin yoga balasana yogapose yogastilart afspænding

Yin Yoga

Yin Yoga

I yin yoga arbejder vi med dybe stræk, som holdes i længere tid. Når du er i stillingerne, vil du opleve at synke ned i en meditativ tilstand, som har en beroligende virkning på sindet.
Yin yoga handler om at give efter og strække bindevævet - i modsætning til andre mere aktive yogaformer, som ofte har fokus på at styrke og strække musklerne. Du vil opleve, at der er færre stillinger i programmet sammenlignet med andre yogaformer, fordi yin-stillingerne holdes i længere tid - normalt 3-5 minutter, så det seje bindevæv får tid til at give efter for tyngdekraften. De fleste yin-stillinger udføres siddende eller liggende – ofte støttet af blokke, pøller og bælter. Yin yoga fungerer perfekt som modvægt til vores aktive "yang-fyldte" hverdag. Undervisningen tager hensyn til din kropsbygning og dine behov, så du får mest muligt ud af undervisningen.