Skip to content

BEMÆRK VENLIGST at der er løbende optag på rigtig mange hold. Kontakt kontoret på 7625 8988 og forhør dig om dine muligheder. På gensyn.

Skrivehold for unge

Skrivehold for teens

Elsker du at finde på historier og fortælle fiktion? Vil du gerne lære, hvordan man skriver en historie og et godt plot? Og er du omkring 18-30 år?
Så er dette skrivekursus helt sikkert lige noget for dig!
I denne skriveklub for unge forfatterspirer får du en bred indføring i skrivehåndværket, så du kan få dine ideer ud af dit kreative hoved, ned på papiret!

Vi skal lege med ord og sprog igennem lidt let teori, fælles læsning og små praktiske øvelser. Derved får du en generel forståelse for skrivekunsten og det at finde på, ligesom på en vaske ægte forfatterskole. 
Vi skal lære, hvordan man strukturerer og opbygger et godt plot med en solid start, midte og slutning. Du får trænet din fantasimuskel med inspirationsøvelser og en tur rundt i Horsens by, for at fange ideer og historier i hverdagen omkring os.

Vi skal bruge forskellige redskaber, såsom terninger, magneter, avisudklip, billeder og andre skøre ting og skæve sager, til at få ideer og skabe karakterer.
På skrivekurset arbejder vi med at fortælle fiktion i forskellige genrer og fortællevinkler, lige fra børnebøger, til digte, krimi, fantasy og Young Adult. 
Derudover øver vi os i at være modige, ved at læse vores tekster højt og give hinanden feedback på det, vi skriver. 
Men allervigtigst skal vi lære, hvordan lige netop du skriver bedst, så du kan finde frem til din helt egen måde at fortælle historier på!

UDGIV DIN EGEN NOVELLE
Skulle du blive helt bidt af at være med i skriveklubben for forfatterspirer, så fortsætter vi med vores forfatterskole til foråret 2023, hvor vi sammen arbejder hen imod udgivelsen af vores egen novellesamling, som du får et gratis eksemplar af ved kursets afslutning.

Vi afholder en lille bogreception for venner og bekendte, med boblende sodavand, bøger og snacks, hvor vi sammen med resten af holdet kan fejre din første udgivelse og din nye officielle titel som forfatter! Vi stiller en masse bøger frem, så du kan få lov til at skrive din første autograf som forfatter… og den næste, og den næste og den næste, lige indtil din hånd går i krampe.

SKRIVEKURSET ER FOR BEGYNDERE
Du kan derfor sagtens deltage, hvis du enten har et par ideer, du vil arbejde videre med, hvis du aldrig har skrevet et eneste ord ned før eller hvis du bare elsker at skrive, men ikke lige ved, hvordan man starter. 

Formålet med kurset er at give deltagerne et lokalt skrivefællesskab med andre unge samt give dem en større forståelse og bevidsthed om skrivekunsten gennem praktiske øvelser, læsning og teori.

GOODIE-BAG & Materialer:

Ved kursets start modtager du en lille goodie-bag med de vigtigste ting, en spirende forfatter bør have, så du er klar til at skrive løs.
Medbring gerne selv computer.