Skip to content

SOMMERFERIELUKKET PÅ KONTORET - Fra og med 1. juli til og med 2. august holder kontoret sommerferielukket. Det betyder, at du ikke kan ringe eller få besvaret dine mails i denne periode. Du kan stadig tilmelde dig hold via hjemmesiden. Få seneste nyheder og inspiration til nye kurser og oplevelser, ved at tilmelde dig vores nyhedsmail - God sommer fra os på kontoret!

Glad tarm workshop hos FOF i Horsens

Glad tarm - Teori og Madlavning

Glad tarm - Teori og Madlavning

Sommerfulge i maven og boblende fornemmelser?
Eller en tung sort sten?
Vi taler ofte ud fra vores mavefornemmelser uden, at vi egentlig giver maven den fokus, som den fortjener. Helt præcis handler det om vores tarm og de mange millioner bakterier, som den indeholder.
Denne dag sætter vi fokus på den glade tarm, hvad der kan udfordre og hvad der igen kan hjælpe.

Det hele starter med et oplæg, hvor vi kommer omkring fordøjelsen og, hvorfor den i det hele taget er vigtig, både for vores fysiske helbred og mentale sundhed. Bagefter går vi i køkkenet, hvor der skal fremstilles nemme hverdagsretter, der alle har det til fælles at skabe det bedste fundament i vores tarm. Råvarerne vil være nøje udvalgte, overvejende økologiske og uden gluten, så hvis du er nysgerrig på, hvordan du skaber en glad tarm, så meld dig endelig til. Der er begrænset antal pladser, da der skal være plads i køkkenet og der vil være krav om anvendelse af handsker under madlavningen. Aftenen afsluttes med fællesspisning, med smagsprøver af de fremstillede retter.