Skip to content

BEMÆRK at der er løbende optag på mange af vores kurser. Kontakt kontoret for tilmelding og reduceret pris, ring 76258988. Hold dig orienteret om vores aktiviteter via vores nyhedsbrev ==>

Tilmelding til nyhedsbrev
Yoga med terapibolde

Yoga-workshop med Terapi-bolde

Lider du af spændinger i ryg og skuldre, har du ensidige arbejdsstillinger, en stiv og ubevægelig krop, dårlig kropsholdning etc. Så deltag i workshoppen med terapibolde!

På workshoppen ruller/masserer du din egen krop med terapibolde i flere størrelser; stående, siddende og liggende på gulvet. Hele kroppen rulles, fra top til tå - helt bogstaveligt.

Undervejs laver vi yogaøvelser som opvarmer den tilsigtede kropsdel inden vi ruller og afslutningsvis laver vi udstrækningsøvelser.

På workshoppen er der fokus på kropsbevidsthed og åndedræt, og hele programmet foregår derfor i et behageligt tempo med tydelige instruktioner.

Undervejs holdes en kort pause og der bliver lidt egen-tid til at eksperimentere med teknikkerne. 

Invester lidt tid i dig selv og lær øvelser og teknikker der kan blive din “go to”- redning, når kroppen værker.

Der kræves ingen forudsætninger for at deltage i workshoppen, udover at du skal kunne bevæge dig op og ned fra gulvet uden vanskeligheder.

Prisen er inkl. dit helt eget sæt terapi-bolde, som du kan tage med dig hjem og fortsætte din træning. 

 

Information

  • Dato 07.04.2023-07.04.2023
  • Adresse FOF Vejle 2. sal
    Ved Anlæget 12C
    7100 Vejle
  • Lokale Venus 2. sal
  • Bemærkninger Prisen er inkl. dit helt eget sæt terapi-bolde. Du finder os på 2. og 3. sal, inde i selve Paladspassagen (Overfor "Bygningen" i den lyserøde opgang) Der er 2 timers gratis parkering i P-huset "Albert".

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 07.04.2023 09:30-12:00 FOF Vejle 2. sal Liselotte Wheeler
Bevidst bevægelse, Yin Yoga FOF

Liselotte Wheeler

Dedikeret, dygtig og erfaren underviser i yoga, bevægelse, samt muskel- og bindevævsmassage.

Certificeringer og uddannelser:
Anatomi, fysiologi og sygdomslære.
Mobilitets- og styrketræning.
Muskel- og bindevævsmassage, Roll Method.
Hatha yoga.
Yin yoga.
Modern Yoga.
Tune up Yoga.
Yoga-massage.
Deltagere udtaler:

Jeg har i over 2 år fulgt Liselottes mange yoga- og terapiboldehold, fordi hun er en virkelig inspirerende instruktør, som laver nogle utrolig varierende øvelser hver gang. De udfordrer en og er rigtig sjove at lave, og jeg går altid fra Liselottes hold fuld af godt humør. Jeg kan på det varmeste anbefale Liselotte som den bedste instruktør.
(Tove S., 2020)

Jeg har deltaget på Liselottes Senior hold i et par år og kan ikke anbefale hende varmt nok.
Altid veloplagt og velforberedt med nye og spændende øvelser - enkle og lette at gå til, ikke hæsblæsende træning og høj puls, men du kan være sikker på at hun har tænkt ind i hvordan vi som seniorer får både styrketrænet, gennemarbejdet kroppen og trænet balanceevnen på en anderledes og sjov måde. Fås simpelthen ikke bedre!
(Mette Rud N., 2021)

Min favoritdag er, når jeg skal til Outdoor Mobility med Liselotte, det er nærværende træning og jeg bliver stærk og mit humør bliver højt. Træningen er styrkende og meget varieret. Jeg er 59 år, men føler min krop er 39 år!
(Bente S. 2021)