Skip to content
personligudvikling personlig udvikling livsstil

Forstå og forebyg din stress Malene Degn

Forstå og forebyg din stress

Dette kursus er for dig, der ønsker viden om, hvad stress er, og hvordan man bedst forstår, forebygger og håndterer stress. Med min viden og erfaring som psykolog vil jeg på kurset gøre dig klogere på, hvordan stress kan påvirke din krops fysiologi og mentale balance, og du får mulighed for at lære dine egne stresssignaler bedre at kende. Du lærer også om typiske årsager til stress og bliver introduceret for psykologfaglig forskning og teori på området. Du får også viden om, hvordan du kan forebygge og håndtere stressen og bliver præsenteret for teknikker til at dæmpe stress i kroppen samt værktøjer til at skabe mere overblik og struktur i en periode med stresssymptomer.

Form: Faglige oplæg, individuelle øvelser og refleksion i gruppen.

Program for de 4 mødegange:
1. Hvad er stress? Viden om stress og hvordan den påvirker din krops fysiologi og mentale balance med mulighed for at blive klogere på dine egne typiske stresssymptomer. 
2. Årsager til stress: Viden om typiske årsager til stress og mulighed for at blive klogere på årsagerne til dine egne stresssymptomer.
3. Håndtering og forebyggelse: Metoder til at dæmpe stress i kroppen.
4. Håndtering og forebyggelse: Redskaber til at skabe overblik og struktur