Skip to content
Sprog undervisning sprogundervisning lær et nyt sprog eller bliv bedre forskellige niveauer

Sprog

Sprog

Vil du lære et nyt sprog?

FOF tilbyder sprogundervisning på mange niveauer.
Overvejer du at lære et nyt sprog eller måske genoptage et du allerede kender? Uanset, om du er begynder eller øvet, så har FOF det rette sprogkursus for dig. I FOF finder du et bredt udvalg af sprogkurser og undervisning på mange niveauer.

Udbuddet af sprogkurser varierer fra sæson til sæson og du kan se i vores oversigt nedenfor, hvilke sprogkurser du kan tilmelde dig nu eller i den kommende sæson. 

Lær et nyt sprog og oplev en verden af fordele
Der er utallige gode grunde til at lære et nyt sprog - du kan eksempelvis snakke med de lokale på din næste rejse og opleve lande på en helt nye måde. 

Brug FOFs sprogkurser til at gøre dig attraktiv på arbejdsmarkedet
Med et sprogkursus hos FOF får du værdifulde kompetencer som du kan bruge professionelt. Du kan bruge vores sprogkurser til at booste dit CV eller til at give dig et forspring på studiet.

FOFs sprogundervisning er samtidig en oplagt mulighed for dig, der ønsker at arbejde på en international arbejdsplads. Hvis du allerede arbejder i en international virksomhed, kan et sprogkursus give dig kompetencer til både at skrive og tale med dine udenlandske kolleger. 

Vores kompetente undervisere sørger for en inspirerende undervisning, hvor du samtidig lærer andre at kende med samme interesse som dig selv.


  • Hvilket niveau skal du vælge?

    Her finder du alle niveauer for vores sprogundervisning. Hvis du ikke finder et passende niveau her på siden, er du velkommen til at kontakte FOF på 7625 8988 og få oplyst vores underviseres telefonnummer. De vil naturligvis gerne hjælpe med at finde det rigtige niveau til dig.
  • Basisniveau

    Niveau 1: Begyndere (A1)

    På dette niveau har kursisten intet kendskab til sproget.

    Slutniveau: Kursisten har en begrænset talefærdighed, men kan stille og besvare simple spørgsmål og introducere sig selv.

    Niveau 1,5: Begyndere (A1)

    Kurset er en fortsættelse af niveau 1. Kurset henvender sig til kursister, som har deltaget i begynderundervisning ca. et halvt år.

    Slutniveau: Kursisten har en begrænset talefærdighed, men kan stille og besvare simple spørgsmål og introducere sig selv.

    Niveau 2: Grundlæggende (A1+)

    Kursisten kan stille og besvare simple spørgsmål i nutid. Kursisten kan introducere og fortælle kort om sig selv.

    Slutniveau: Kursisten har en begrænset talefærdighed, men kan forstå og gøre sig forståelig i de mest simple hverdagssituationer.

    Niveau 3: Let øvet - Samtale (A2)

    Kursisten er i stand til at forstå og gøre sig forståelig i hverdagssituationer samt at sammensætte en række sekvenser til et hele i nutid og datid. Kursisten kan stille og besvare simple og korte spørgsmål relativt flydende, men mangler dog stadig ordforråd og evnen til at kunne omsætte grammatikken til praksis.

    Slutniveau: Kursisten er i stand til at forstå og konversere i og om kendte hverdagssituationer.

  • Mellemniveau

    Niveau 4: Øvet - Konversation (B1)

    Kursisten er i stand til at forstå og konversere om kendte hverdagssituationer. Kursisten har et godt kendskab til og kan anvende den overordnede opbygning af sproget samt omsætte grammatikken til praksis. Kursisten kan forstå den overordnede mening i en samtale, men har dog stadig et begrænset ordforråd på visse områder.

    Slutniveau: Kursisten er i stand til at forstå og kommunikere hensigtsmæssigt i de fleste situationer.

    Niveau 5: Let avanceret (B2)

    Kursisten er i stand til at forstå og kommunikere hensigtsmæssigt i de fleste situationer, især én til én. Kursisten har et udvidet ordforråd, kan generelt følge et møde, et foredrag og lignende og kan selv stille spørgsmål om specifikke emner.

    Slutniveau: Kursisten kommunikerer afslappet i hverdagssituationer og kan præsentere og opsummere sine idéer over for en eller flere personer.

  • Avanceret niveau

    Niveau 6: Avanceret (B2-C1)

    Kursisten kommunikerer afslappet i hverdagssituationer og kan præsentere og opsummere sine idéer over for en eller flere personer. Kursisten har et stort ordforråd og behøver kun sjældent at lede efter ord. Kursistens grammatiske fejl er ikke forstyrrende for tilhøreren.

    Slutniveau: Kursisten kommunikerer afslappet og kan udtrykke sig overvejende korrekt og nuanceret på fremmedsproget.