Skip to content
Kina kinesisk sprog sprogundervisning

Kinesisk Niveau 2 ONLINE -

Kinesisk Niveau 2 ONLINE

Dette kursus er for dig, der har deltaget på et begynderhold eller har fået kendskab til kinesisk på tilsvarende niveau på anden vis. 
Vi arbejder med udtale og intonation, ligesom vi bruger tid på at lære at læse og skrive de kinesiske tegn.

Vi lægger stor vægt på det mundtlige ved at lave en masse samtale- og lytteøvelser, imens vi lærer de mest anvendte udtryk, som kineserne bruger til hverdag. Ved kursets afslutning vil du kunne begå dig på kinesisk i de mest almindelige hverdagssituationer. For at gøre indlæringen mere effektiv benyttes der forskellige læringsmidler f.eks. videoklip, lyd, rollespil, quizzer og andre aktiviteter i undervisningen. 

Det forventes, at du forstår engelsk i rimelig grad, da undervisningsmaterialet er på engelsk og der vil blive talt engelsk sammen med dansk i undervisningen.

Du skal regne med ca. 2 timers forberedelsestid om ugen. 

Undervisningen foregår online via Zoom, som er et virtuelt klasseværelse, hvor deltagerne både kan se og høre hinanden. Zoom er et gratis program, men det kræver, at du har adgang til en computer, tablet, smartphone eller en I Phone med kamera og audio. Du vil modtage en vejledning til installation af programmet samt et mødelink fra underviseren. Undervisningsmaterialer fremsendes elektronisk. Den første undervisningsgang (gratis) vil være en instruktion i at bruge Zoom, så du bliver fortrolig med at anvende programmet.

Der er ingen ekstra udgifter til kurset. Undervisningsmaterialet sendes pr. email.

Er du i tvivl om dit niveau, så kontakt underviseren inden tilmelding.

Max. 8 deltagere.