Skip to content

Juhuuu vi er på vej mod en reel genåbning. Vi udbyder lige nu sommerhold og er i fuld gang med at oprette hold til efteråret, derfor roder det lidt på hjemmesiden. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så vi kan holde dig orienteret. Du kan tilmelde dig via linket til højre. Vi glæder os til at holde dig informeret.

Nyhedsbrev

Tysk Niveau 2 ONLINE

Tysk Niveau 2 ONLINE

Kurset henvender sig til dig, der kan lidt tysk fra skolen eller af andre årsager har lidt kendskab til sproget og som gerne vil lære mere. Undervisningen foregår på en sjov og inspirerende måde, og alle kan være med. Vi vil høre og læse små tyske tekster, som vi kan tale om på tysk. Der vil også være tekster om tysk kultur, Landeskunde og forskellige historiske tekster.

Jeg vil tage stor hensyn til den enkelte kursists behov, så niveauet tilpasses alle deltagerne på holdet. Vi vil tale tysk så meget som muligt og tilsvarende lære vigtige områder af den tyske grammatik. På den måde vil du som kursist kunne opbygge et ordforråd og sprog, så du vil kunne begå dig i et tysktalende land.

Alt hvad vi arbejder med tilsendes elektronisk, så der bliver ikke tale om ekstra udgifter.

Undervisningen foregår online via Zoom. Zoom er et virtuelt klasseværelse, hvor deltagerne kan både se og høre hinanden. Zoom er et gratis program, men det kræver, at du har adgang til en computer, tablet eller smartphone eller IPhone med kamera og audio. Du vil modtage en vejledning til installation af programmet samt et mødelink fra underviseren. Undervisningsmaterialer fremsendes elektronisk.

Den første undervisningsgang (gratis) vil være en instruktion i at bruge Zoom, så du bliver fortrolig med at anvende programmet.

Jeg ser frem til at møde dig.