Skip to content

Juhuuu vi er på vej mod en reel genåbning. Vi udbyder lige nu sommerhold og er i fuld gang med at oprette hold til efteråret, derfor roder det lidt på hjemmesiden. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så vi kan holde dig orienteret. Du kan tilmelde dig via linket til højre. Vi glæder os til at holde dig informeret.

Nyhedsbrev

Familieyoga i det fri Jelling

Familieyoga i det fri Jelling

Røde Kors i Jelling og FOF Sydøstjylland byder velkommen til yoga i det fri.

Kom og vær med til 3 hyggelige formiddage og smag på både yoga og dagens suppe.

Til familie-yoga tager vi sammen en pause fra hverdagens stress og jag. Familie-yoga giver børn og  voksne en mulighed for at bevæge sig, stresse af og have det sjovt sammen. Det er en anderledes måde at være sammen på. I familie-yoga får man lov til at dele et sanseligt, kropsligt, roligt, smukt og fantasifuldt univers med sit barn.

Vi laver enkle og legende yogaøvelser sammen og hver for sig. Vi leger, at vi er dyr, krigere og danserinder. Vi brøler som løver og brummer som humlebier. Alle kan være med. Timerne afsluttes med en kort afspænding.

Program

Kl. 11.00 Familieyoga
Kl. 12.30 Dagens suppe og tak for i dag 

I tilfælde af regn vil der være opstillet en pavillon.

Medbring til hver person: yogamåtte, håndklæde og en flaske vand.

Prisen dækker en voksen og et barn i alderen  2-8 år og er inkl. forplejning.
Du kan sagtens tilmelde 1 barn eller 2 børn ekstra - det gør du, når du tilmelder dig. Pris pr. ekstra barn er: kr. 75,- 

Hver mødegang afsluttes med en kop suppe inspireret fra alverdens lande. 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte underviser Gitte Poulsen på mobil: 2762 2070

Book din plads allerede i dag.

Velmødt og på gensyn

Røde Kors og FOF Sydøstjylland