Skip to content
Gå til Mindfulness hos FOF

Nej til stress

Trænger du til en søndag, hvor du gør noget godt for dig selv? Og kun for dig selv?
Denne workshop er et afbræk fra hverdagen, hvor du trækker dig tilbage fra dagens stress og jag og, hvor naturens styrker omsættes til din indre styrke. 

Workshoppen henvender sig til alle voksne mænd og kvinder og kommer til at foregå i skoven og ved vandkanten, hvor sanserne aktiveres og, hvor naturmeditation og opmærksomhedstræning sættes i fokus.

Dagen har til formål at give dig et indblik i naturens effekt og uanset om du er vant til at færdes i skovbunden eller at nybegynder på stierne, så er workshoppen tilrettelagt, så du kommer helt ned i gear og samtidig får prøvet redskaber, der kan styrke din evne til koncentration.

Tag din partner, veninde eller kollega under armen og forbered Jer på en dag med tilbagetrækning.
Det eneste det kræver er egne drikkevarer og praktisk påklædning og så sørger instruktøren for frugt/snack/nødder til den lille sult og lidt frokost, der alt efter vejret bliver lavet over bål eller ”hjemme-bragt”

Det vil være en fordel at medbringe liggeunderlag og/eller tæppe, som kan tåle at være i kontakt med skovbunden.

Der er mulighed for parkering ved Hundeskoven, Tønballevej 1, og vi mødes ved shelterpladsen, som du finder i skoven overfor Tønballe Naturcenter ved at følge de ekstra opstillede skilte.

Vi gør opmærksom på, at der kun er adgang til muld-toilet.


Workshoppen ”Nej til stress” arrangeres i samarbejde med Hedensted Kommune, som gør det muligt at tilbyde denne unikke mulighed til en yderst fordelagtig pris i et begrænset antal pladser.
Corona restriktionerne følges naturligvis nøje i forhold til afstandskravene, og der vil være håndsprit til stede under workshoppen. Ønskes der brug af mundbind skal dette selv medbringes.

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 18.04.2021 09:30-14:30 Tønballe Naturcenter Juelsmind Ivonne Lindahl Pedersen
Underviser

Ivonne Lindahl Pedersen

Naturen kan noget helt fantastisk, og jeg bruger den hver dag, til at skabe den energi jeg gerne vil have. Jeg har altid brugt naturen og for mig, der har svært ved at give mig hen til mindfulness, er det en billig og nem ressource at anvende.
Jeg er uddannet Sundhedscoach og Neuroligvistisk psykoterapeut, og har derudover en uddannelse i Naturterapi fra ViNatur. På dette hold vi du blive mødt med en underviser der brænder for at spotte ressourcer, skabe udvikling og puste liv i de bittesmå flammer, der skaber livsglæde og livskvalitet.
Udover min interesse og uddannelse indenfor psyke og natur, er jeg uddannet Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i fysisk aktivitet. For mig handler sundhed om mere end kost og træning, og jeg arbejder derfor holistisk med fokus på alle aspekter der leder til en god mental sundhed.