Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev her

Sådan skaber du den gode relation (bedsteforældre)

Det kan være svært at stå i rollen som bedsteforældre, for hvordan giver man slip, når ansvaret nu plejer at være ens egen? Hvordan får man sagt til og fra på, hvilken rolle man vil indtage? Og hvordan italesætter man det, når ens barn, nu som voksen, er ved at begå de samme fejl, som man selv gjorde for mange år siden?

Når et barn fødes, ændres vores relationer til hinanden og rollerne i familien skal lande på ny. Dette er en proces, en proces med utrolig mange ”fald grupper” og et kæmpe behov for kommunikation, indlevelse og fornemmelse for hinanden, så vi kan bibeholde eller skabe de bedste vilkår for os alle at være i. Derfor vil dette forløb handle om, hvordan vi som bedsteforældre kan finde den rolle, der passer til os.

Vi skal arbejde med sammenstødet mellem vores erfaringer og den måde, forældre er forældre på i dag. Vi vil være nysgerrige på, hvordan vi bevarer eller genskaber den gode relation til vores egne børn, men også til børnebørnene, og derigennem, hvordan vi kan finde vores ståsted i rollen som bedsteforældre. Vi vil gennemgå barnets udvikling for at trække de vigtigste punkter ud, da der er megen ny viden, der kan være gode fokus punkter, ved siden af vores egne erfaringer og viden.