Skip to content

Vær' opmærksom på at vores kontor og telefoner er lukket fra og med fredag d. 28. juni og først åbner igen torsdag d. 1. august kl. 13.00. Hjemmesiden holder ikke ferie og er klar til at betjene dig. Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev via linket til højre. God sommer og på gensyn.

Tilmelding til nyhedsbrev
Simple broderier på blå baggrund

Begynder-broderi

Begynder-broderi

Drømmer du om at udfolde din kreativitet med håndarbejde og komme i gang med nål og tråd?

Så kom med og tag de første sting ind i frihåndsbroderiets verden! Du vil blive forbløffet over, hvor nemt det er at ”fange” og hvor hurtigt du kan lære det.

Du vil på denne workshop blive introduceret til de grundlæggende broderifærdigheder, valg af materialer og tips til at komme godt i gang. Vi starter helt fra bunden med 3 simple sting: stikkesting, kædesting og satinsting, så du skal ikke kunne noget på forhånd. Med disse sting kan du lave alverdens fine motiver og du vil (forhåbentligt) tage hjem fra workshoppen med en lyst til at lave mere.

Materialer er med i prisen og du skal ikke medbringe andet end godt humør og modet til at være nybegynder.