Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev
Mindful og velværedag hos FOF i Vejle

Mindful & Velvære dag i Vejle modul 1

Mindful & Velvære dag i Vejle modul 1

Vær med på en dejlig dag med forskellige typer af yoga og mindful bevægelse, hvor du tilmelder dig 3 forskellige moduler. Dette er modul 1, som har følgende program:

  • Kl. 10.00-11.00: Body & Balance - Kris Andersen
  • kl. 11.15-12.15: Hatha Yoga - Rikke Bruun Van Deurs
  • kl. 12.15-13.00: Frokost-pause
  • kl. 13.00-14.00: Yin Yoga - Marie Tholstrup Greve 

Vi får desuden besøg af Anne Buur Studio, som forhandler yogatøj mm. Hun vil have gode tilbud på dagen.

Du kan besøge hendes hjemmeside her: Anne Buur Studio

Beskrivelser:

 

Body & Balance:

Body-Balance er en kombineret træningsform, som tager det bedste fra Body-SDS træningen og yogaen. Træningen er designet til at komme meget dybt og specifikt ind og påvirke det element vi arbejder med. Der er fx. fokus på hofte eller ryg eller tyktarm, som skifter fra uge til uge.
 

Hatha Yoga: 

Fokus i Hatha Yoga er typisk på at udføre de klassiske stillinger korrekt og efter kroppens kunnen. Ha betyder 'sol' på Sanskrit og tha betyder 'måne'. Sanskrit er det oldindiske sprog. Hatha repræsenterer dualiteterne i livet - yin og yang, maskulin og feminin, mørke og lys. Hatha Yoga forsøger at balancere disse modstående kræfter.

Yin Yoga: 

er en stille og meditativ yogaform udviklet af Paul Grilley. Yin yoga kombinerer visdom fra Taoisme og kinesisk akupunktur med den indiske yogafilosofi. I Yin yoga arbejder man passivt med strække kroppens bindevæv, og det er et godt supplement til de fleste andre yogastilarter, hvor man arbejder med at styrke og strække musklerne. I Yin yoga holdes stillingerne i længere tid (fra 3 til 10 min), så der er tid til at give slip og lade tyngdekraften gøre sit arbejde.