Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev her

Søndag med skulptur i Vejle

Søndag med skulptur i Vejle

På dette søndagskursus sætter vi tankerne i bevægelse rundt om skulpturkunsten og kigger nærmere på udvalgte kunstværker. Vi starter indenfor i lokalerne hos FOF med en spændende introduktion, hvor du hører om udendørsskulpturer i kunstens historie og får inspiration og værktøjer til at opleve skulpturer under åben himmel. 

Når vi har spist vores medbragte frokost går vi ud i Vejle by, kigger nærmere på forskellige kunstværker og taler om skulpturerne: Materialer, teknik, formsprog, symbolik, kunstnerne, tiden, hvor kunstværket er skabt og hvordan kunstværkerne forholder sig til stedets karakter i dag. 

Underviser Helle Solhøj er cand.mag. i kunsthistorie fra Aarhus Universitet og har en faglig overbygning i byplanlægning fra Arkitektskolen Aarhus. 

HUSK! Madpakke og drikkevarer til frokostpausen. Påklædning efter vejret.