Dette Mindfulness-hold er for dig der allerede har deltaget i Mindfulness enten her i FOF eller et andet sted, eller selv praktiserer Mindfulness i hverdagen, og er på udkig efter inspiration eller blot nogen at praktisere med.
På holdet vil vi dele vores erfaringer, udfordringer og succeser med mindfulness, samt lave guidede visualiseringer, stillepraksis, åndedrætsøvelser, fokusøvelser og mindful bevægelse. Der vil også være lidt teori hvor det er relevant, dog ikke i samme omfang som på begynderholdet
Hvad er Mindfulness: At være Mindful vil sige at være fuldt bevidst i nuet. Det træner vi gennem åndedrættet og sanserne. Livet foregår altid kun lige nu, og alligevel befinder vi os det meste af tiden i tanker om fortiden eller fremtiden. Det er kun i nuet vi kan handle, og derfor føler vi hurtigt afmagt når vi er i fortid/fremtid, da vi ikke kan handle på vores tanker, hvilket kan føre til både stress, angst og depression. Ved at træne at være fuldt bevidst i nuet, øger vi vores evne til selv at vælge vores fokus, vi økonomiserer vores energi og beroliger vores sind og vores nervesystem.
Alle kan praktisere Mindfulness! Det kræver blot et ønske om og en vilje til forandring. Dette kursus vil give dig et indblik i de grundlægge principper bag Mindfulness, og du vil få helt konkrete redskaber, som vi vil øve i trygge og kærlige rammer. Desuden vil du få din helt egen Mindfulness-manual, som du kan tage med hjem og bruge i din hverdag.
Praktisk: For at få optimalt udbytte af dette forløb, er det vigtigt at man løbende øver de ting vi lærer på kurset ude i sin hverdag. Mindfulness fungerer nemlig ikke i teorien, kun i praksis!
Skal medbringes: En notesbog og noget at skrive med, og gerne behageligt tøj (det er dog ikke nødvendigt at klæde om).